Skanda A/S tildelt rammeaftale for smede/svejsearbejder på Energinets gaslager i Ll. Torup
Det er med stor stolthed Skanda A/S nu kan dele den fantastiske nyhed, at vi er blevet tildelt en 8-årig rammeaftale for smede- og svejsearbejder på Energinets gaslager ved Lille Torup. Aftalen er et udtryk for tillid til en solid og kompetent organisation i Skanda, som har et stort og bredt kendskab til energiindustrien, den grønne infrastruktur, gaslagre, gas- og brintforsyning.
Aftalen understøttes af den turnaround Skanda, det seneste år har været i gang med. En proces der dagligt arbejdes systematisk og vedholdende med, som der kræves for denne typer aftaler, med landets største energi transmissionsvirksomhed med infrastruktur indenfor el og gas.
Naturgaslageret i Lille Torup består af syv saltkaverner samt et procesanlæg med tilhørende kompressor, filtre m.m. Saltkavernerne er underjordiske hulrum, som er skabt ved udskylning af de naturlige salthorste i området. Kavernerne ligger ca. 1500 meter under jordoverfladen med en volumen på ca. 500.000 m3.
I forbindelse med drift, vedligehold og løbende projekter på gaslageret, er der kontinuerligt brug for smede- og svejsearbejder. Arbejder hvor Skanda som specialiseret svejsevirksomhed kan bidrage med kompetent viden og erfaring på gasrør, samt hjælpe kunden i mål med den grønne omstilling.
Aftalen består bl.a. i design, svejsning og montage af stål- og PE rør, tanke, beholdere, konstruktioner mm. for naturgas, brine og ferskvand. Designtrykket for stålrør kan være op til 220 barg.
QHSE-niveauet for arbejdet er af højeste klasse. Kvalitetssikring af materialer og fremstilling er med fuld sporbarhed, som b.la. verificeres af ”Sikkerhedsstyrelsen for konstruktionsgodkendelser og ibrugtagning”. Den del håndterer Skanda i tæt samarbejde med, og i overværelse af, Gas Storage Denmarks tekniske koordinator samt deres kompetente team på site. HSE-delen har ligeledes højeste prioritet. I samråd med Gas Storage Denmark arbejdes der løbende omkring de bedste og sikreste løsninger, hvor vi i Skanda kan bidrage med kompetent erfaring indenfor sikkerhed, miljø og kvalitet. Kompetencer opbygget gennem mange års arbejde i olie- og gasindustrien.
Aftalen er desuden i god tråd med Skandas strategi, om at være den sikreste vej til den rigtige løsning, inden for #energiindustri og #grøninfrastruktur – Hvilket gælder alle aspekter inden for miljø, arbejdsmiljø og kvalitet.
STOP - TÆNK - PLANLÆG - PÅBEGYND
Vi glæder os til samarbejdet de kommende 8 år
#energinet
#gasstoragedenmark
#skanda