Kvalitetskontrol

Hos Skanda A/S er kvalitet ikke bare et spørgsmål om kontrol og certifikater. Det drejer sig i høj grad også om en holdning og uddannelse blandt medarbejderne, helt ud i de yderste led af virksomheden.

Skanda A/S' kvalitetshåndbog afdækker de forskellige områder som ledelsen og medarbejderne skal efterleve.

Skanda A/S' kvalitetssikring starter fra afgivelsen af en ordre. Kunden og Skandas repræsentant aftaler arbejdets omfang, og der udfyldes et ordrestartdokument (OSD) hvis arbejdets omfang kræver det. Denne OSD skal sikre at kunden, sælgeren, indkøbsafdelingen og den medarbejder, som står for selve udførelsen af jobbet, er enige om opgaven og dens omfang/afgrænsninger.

Ved afleveringsforretningen, for det enkelte job med kunden, udfyldes et afleveringsdokument (AD), som et bevis på at opgaven er helt færdig.
Skanda A/S har mange dygtige certifikatsvejsere til stål, rustfristål og aluminium. Disse medarbejdere bliver løbende uddannet således, at de besidder de nødvendige godkendte certifikater.

Kvalitetssikring

At sikre korrekt og ensartet kvalitet er af højeste prioritet for os som leverandør, og et absolut krav fra de fleste af vores kunder. SKANDA har derfor et fuldt udbygget kvalitetsstyringssystem og er:

  • DIN/EN/ISO 3834 certificeret for udførsel af svejsning.
  • DS/EN1090 certificeret for udførsel af stålkonstruktioner.
  • Fødevaregodkendt til opbygning af systemer indenfor humankonsum.